top of page
Rock Maze
Overskrift 6

I min praksis arbejder jeg ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor jeg betragter krop og sind som tæt forbundne og uadskillelige størrelser. Med en oplevelsesorienteret tilgang til psykoterapi har jeg altid haft kroppens betydning i fokus, og derfor er kropsterapien en naturlig udvidelse af mit arbejde som psykoterapeut.

Som en del af min efteruddannelse ved Totum Kropsterapi har jeg fået mulighed for at integrere kropsterapiens teknikker, der skaber en dybere forbindelse mellem krop og psyke. Jeg er derfor glad for at kunne tilbyde denne nye tilgang, der i endnu højere grad inddrager kroppen som en aktiv del af den terapeutiske proces.

Som psykoterapeut MPF, med en holistisk og oplevelsesorienteret tilgang til krop og sind, har jeg gennem mange år arbejdet med at skabe dyb indsigt og forandring hos mine klienter gennem samtaleterapi. 

 

I mine samtaleforløb inddrager jeg  altid kroppen som et vigtigt element i terapien, da kroppens reaktioner ofte er fine vejvisere for vores følelsesmæssige tilstande, der kan være svære at sætte ord på, eller som vi ikke er bevidste om. Jeg opfordrer  mine klienter til at være opmærksomme på deres kropslige oplevelser under samtalen, såsom kropslige spændinger, vejrtrækning eller en bestemt kropsholdning eller impuls, da disse signaler kan give vigtig indsigt i deres følelsesliv.

 

Med Totum kropsterapi er der mulighed for at arbejde endnu dybere med kroppen og som tilgang til de temaer, der tages op i samtaleterapien. Kropsterapien er et ekstra element, der supplerer min psykoterapeutiske praksis, da vi ikke blot taler om kropslige reaktioner, men også aktivt arbejder med dem gennem fysisk behandling.

bottom of page