top of page

Lavt selvværd

Lavt selvværd kan have stor indflydelse på vores liv og påvirke vores trivsel og livskvalitet. 

Hvis vi har et lavt selvværd, har vi ofte:

  • Selvkritiske tanker og negative vurderinger af os selv.

  • Forkerthedsfølelser.

  • Svært ved at give udtryk for vores ønsker og behov - særligt når vi er sammen med andre.

  • Problemer med at sige nej, og sætte grænser. 

  • En iboende frygt for at blive afvist eller ikke blive accepteret af andre. 

Et terapiforløb giver dig et trygt rum, hvor der er plads til dig og dine følelser, og hvor du får hjælp til at:

  • Udforske dine følelser og oplevelser. 

  • Øge din bevidsthed om dine egne følelser og behov.

  • Opdage og håndtere negative tanker og overbevisninger. 

  • Udvikle mere positive overbevisninger om dig selv.

  • Træne og opnå selvmedfølelse.

Læs mere om lavt selvværd

FRA HJERTE TIL HJERTE

Til dig der kæmper med lavt selvværd: 

  • Tag kærligt hånd om dig selv. 

  • Tal med venlighed til dig selv. 

  • Tag regelmæssigt pauser og prioriter dig selv. 

  • Praktiser egenomsorg; gør noget, der gør dig glad og får dig til at føle dig godt tilpas. F.eks. en gåtur, et bad eller en kop te. Lad dig evt. inspirere af mit indlæg instagram

  • Omgiv dig med støttende og omsorgsfulde mennesker, så du mærker din værdi og betydningsfuldhed.

  • Søg professionel hjælp og støtte, hvis du har brug for det.

Lavt selvværd -
en indre sabotør

Selvværd eller selvfølelse handler om din evne til at føle dig selv, og hvordan du følelsesmæssigt forholder dig til din følelse af dig selv. (Selvtillid handler om det du kan, og din tillid til dine egne evner). 

 

Selvværd handler da om din grundlæggende følelse af din værdi og betydning.

 

Når vi har et sundt selvværd, har vi generelt en positiv selvoplevelse og selvaccept. Vi har en venlig og respektfuld holdninger overfor os selv og kan rumme og være med de fejl og mangler, vi nu engang også måtte have.

 

Hvis vi har et lavt selvværd, har vi ofte selvkritiske tanker og negative vurderinger af os selv. Vi føler os nemt forkerte, og dømmer os selv hårdt. 

 

Vi kan alle komme i kontakt med følelser af lavt selvværd; situationer, hvor vi kommer til at sammenligne os selv med andre. Vi kan føle, at vi ikke er gode nok, og mærke både selvkritik og følelsen af at være forkert.

 

Hvis det derimod er grundtonen i dit liv, kan det have en stor indflydelse på din trivsel og livskvalitet. 

 

Lavt selvværd kan opleves som en tung skygge, der følger dig og hele tiden minder dig om dine fejl og mangler. Det er som en indre stemme, der fortæller dig, at du ikke er god nok, og som gør det svært at tro på dig selv. 

 

Når vi har et lavt selvværd, har vi en grundoplevelse af, at vi ikke er værdifulde og har betydning. Vi kan føle os uværdige, utilstrækkelige eller ubetydelige i verden, som om vi ikke har en plads i denne verden. 

 

Lavt selvværd er som et usynligt sår, som ingen kan se, men som man konstant føler. Lavt selvværd har derfor stor indflydelse på vores trivsel og livskvalitet. 

 

Vi kan få svært ved at opbygge og vedligeholder sunde relationer, fordi vi ofte har vanskeligt ved at: 

  • føle eller mærke os selv. 

  • give udtryk for vores ønsker og behov, særligt når vi er sammen med andre. 

  • sætte og markere vores grænser. 

 

Vi kan også være tilbøjelige til at undgå udfordringer eller muligheder, fordi vi kan være bange for, at vi ikke er i stand til at klare det eller fortjener det. Lavt selvværd kan derfor virke meget begrænsende på vores liv. 

 

Med den rette hjælp kan vi overkomme lavt selvværd og opbygge en mere positiv oplevelse af os selv.  

Ingen er født med et lavt selvværd

Du skal vide, at ingen er født med et lavt selvværd. Lavt selvværd er en naturlig reaktion på negative oplevelser og feedback, som vi fået fra vores omgivelser gennem vores opvækst og liv. 

 

Børn, der oplever kritik, mobning, omsorgssvigt eller er blevet ignoreret eller har manglet emotionel støtte kan internalisere sådanne budskaber og begynde at tro, at de ikke er værdige til kærlighed og accept.

 

Nuværende livsomstændigheder kan også bidrage til lavt selvværd. Hvis du f.eks. konstant bliver kritiseret eller nedgjort af din partner eller arbejdsgiver, kan du begynde at internalisere deres budskaber og tro, at du ikke er god nok. 

Terapiforløbet

Da lavt selvværd er internaliseret, kan det være svært at overkomme det på egen hånd. Vi har behov for at blive mødt på en nærværende, medfølende og omsorgsfuld måde, så vi mærker og kommer i kontakt med vores betydningsfuldhed. Derfor kan det være meget hjælpsomt at få professionel støtte og hjælp.

 

Terapiforløbet hjælper dig med at: 

  • Udforske dine følelser og oplevelser. 

  • Øge din bevidsthed om dine egne følelser og behov.

  • Opdage og håndtere negative tanker og overbevisninger. 

  • Udvikle mere positive overbevisninger om dig selv.

  • Træne og opnå selvmedfølelse.

 

 

Du er meget velkommen til at kontakte mig - uforpligtende - for at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig. 

bottom of page