

Line Bak
Psykoterapeut MPF
Nærværende
Samtaleterapi
Vi kan alle få brug for et andet mennesket at tale med, når livets udfordringer bliver for svære.
Jeg er psykoterapeut for dig, der står over for personlige udfordringer, relationelle vanskeligheder eller oplever psykisk belastning, og har brug for støtte og professionel hjælp til at kunne bære og overkomme det.
I terapien hos mig får du et nærværende og varmt samtalerum, hvor du bliver mødt åbent og omsorgsfuldt på en anerkendende og respektfuld måde.
Vi vil sammen undersøge, hvad der ligger bag dine tanker, følelser og handlemønstre og finde redskaber og øvelser, der giver dig mulighed for at træffe sunde valg og genfinde balancen i dit liv.
Jeg tilbyder samtaleterapi i Aarhus C og Kolding. Du kan booke en aftale ved at ringe eller skrive til mig.
Du er også meget velkommen til at kontakte mig uforpligtende, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Få hjælp til
I min praksis hjælper jeg mine klienter med alment menneskelige problemstillinger som f.eks. lavt selvværd, bekymringstanker, angst, stress, relationelle problemer og livskriser.
Lavt selvværd
Selvværd eller selvfølelse handler om din evne til at føle dig selv, og hvordan du følelsesmæssigt forholder dig til din følelse af dig selv. (Selvtillid handler om det du kan). Hvis vi har et lavt selvværd, har vi en oplevelse af, at vi ikke har værdi. Med et lavt selvværd har vi ofte vanskeligt ved at: - føle eller mærke os selv - give udtryk for vores ønsker og behov, særligt når vi er sammen med andre. - sætte og markere vores grænser. Når vi har et lavt selvværd, er vi tilbøjelige til at have: - Negative vurderinger af os selv. - Selvkritiske tanker. - Dårlig samtvittighed. - Forkerthedsfølelser.
Relationelle problematikker
- I parforholdet - I familien - På arbejdspladsen - Til nære venner og familiemedlemmer.
Livskriser & overgange
- Har du mistet dit job? - Har du fået en kronisk sygdom? - Er du sygemeldt og har mange bekymringer om din fremtid? - Er du blevet skilt eller overvejer du skilsmisse? - Har du oplevet utroskab? - Er du/I blevet forældre? - Er børnene flyttet hjemmefra? - Skal du/I være bedsteforældre?
Eksistentielle problemstillinger/Livssamtaler
- Føler du dig ensom eller har du følelsen af at være alene, selvom du har mange omkring dig? - Har du mange tanker om, hvad du gerne vil have ud af dit liv, men har svært ved at realisere dine drømme? - Har du svært ved at finde mening og sammenhæng i dit liv?
Tab & sorg
Det er smertefuldt, at miste en betydningsfuld anden. Ikke kun i forbindelse med dødsfald, men også ved relationsbrud. Vi kan opleve at verden ikke længere har den hjemlighed vi normalt kender til.
Stress, angst og depression
Er symptomer på overbelastning og kroppens naturlige måde at reagere på. Belastninger kan f.eks. være arbejdsløshed, dødsfald, skilsmisse, utrygt hjemmemiljø, mistrivsel, kærlighedsløst forhold. Vores krop og sind er ikke skabt til at være i en vedvarende overbelastning; det kan komme til udtryk som både fysiske og psykiske symptomer.
Kontakt mig
Du kan booke en tid ved at skrive eller ringe til mig. Du er også meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Jeg læser og besvarer mails hver dag.
Jeg tilbyder terapi i Aarhus og Kolding. Angiv hvilken klinik du ønsker at benytte.