
Stressforløb - Når kroppen siger fra
Et individuelt forløb med psykoterapi og kropsterapi
Måske har du gennem længere tid følt dig presset eller haft svært ved at finde ro. Tankerne fortsætter, selv når du har fri, kroppen føles anspændt, og du oplever måske, at din energi og dit overskud ikke længere er, som det plejer.
Stress påvirker både krop og sind
Når vi er belastede over længere tid, kan det blive sværere at mærke vores egne behov og finde tilbage til en balance mellem aktivitet og hvile.
Stress kommer til udtryk på forskellige måder, og kan påvirke både vores livskvalitet, relationer og funktionsevne.
Derfor kan det være hjælpsomt at arbejde med både de forhold, der belaster os, og de reaktioner, vi mærker i kroppen.
Hvem er forløbet til
Forløbet kan være relevant for dig, der:
-
Oplever tankemylder, indre uro eller søvnproblemer.
-
Mærker spændinger, træthed eller udmattelse i kroppen.
-
Har svært ved at finde ro, selv når du har tid til at slappe af.
-
Oplever, at krav, forventninger eller ansvar fylder for meget.
-
Ønsker at forstå din stress og blive bedre til at mærke og tage vare på dine behov.
Du behøver ikke på forhånd at vide, hvad du har mest brug for. Forløbet er tilrettelagt, så vi arbejder med både de psykiske og kropslige sider af stress med udgangspunkt i din situation og dine behov.
Et sammenhængende stressforløb
8 SESSIONER FORDELT OVER 12 UGER
FØRSTE SAMTALE
60 MINUTTER
UNDERVEJS
6 SESSIONER
AFSLUTTENDE SAMTALE
60 MINUTTER
Vi begynder med en samtale, hvor vi sammen undersøger din situation, hvad der belaster dig, og hvad du har brug for hjælp til.
Samtalerne giver plads til at undersøge og forstå det, der belaster dig, mens kropsbehandlingerne hjælper med at løsne spændinger og skabe ro i dit nervesystem. Sammen supplerer de hinanden og giver mulighed for både at forstå og mærke, hvad du har brug for.
Vi samler op på forløbet og ser på, hvad der har været hjælpsomt for dig, og hvordan du kan bruge dine erfaringer i hverdagen fremover.
FORLØBET INDEHOLDER I ALT
3
Psykoterapeutiske samtaler
60 MINUTTER
2
Kropsbehandlinger
60 MINUTTER
3
Fokuserede kropsbehandlinger
30 MINUTTER

Gennem mit arbejde som psykoterapeut i både egen praksis og almen lægepraksis har jeg mødt mange mennesker med stress og længerevarende belastningsreaktioner.
Min erfaring er, at samtaler kan skabe vigtig forståelse og indsigt, men at det ikke altid er tilstrækkeligt. Man kan godt forstå, hvorfor man er blevet stresset, og hvad man har brug for at ændre, men stadig opleve, at kroppen er præget af uro, spændinger og udmattelse.
I samtalerne undersøger vi de belastninger, forventninger og mønstre, der kan være med til at vedligeholde stress. Det kan eksempelvis handle om at stille store krav til sig selv, tage for meget ansvar eller have svært ved at mærke og sætte grænser.
Kropsbehandlingerne hjælper med at løsne spændinger og skabe mere ro i kroppen. Når vi har været stressede gennem længere tid, kan kroppen vænne sig til at være anspændt. Det kan ske, uden at vi selv lægger mærke til det.
Gennem behandlingen arbejder vi med at løsne de spændinger, der har sat sig over tid, så kroppen får bedre mulighed for at slappe af og bevæge sig mere frit.
Et første skridt mod mere ro og balance
Det tager tid at komme sig efter længerevarende stress, og der findes ikke én vej, der passer til alle.
Mit ønske er at skabe et forløb, hvor du får mulighed for både at forstå det, der belaster dig, og mærke, hvad du har brug for – uden at skulle præstere eller leve op til bestemte forventninger.
Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre, om forløbet kunne være noget for dig.
Kontakt mig om stressforløbet eller book din første samtale her
